Spring til indhold

Tilbage til Inspiration

ArbejdsdagenEksempel

Tilbuddet skrevet ud fra en indtalt besked

Før
Skrev hvert tilbud fra bunden i Word om aftenen efter besigtigelsen. Det tog tit en time eller mere pr. tilbud.
Det kan vi sætte op
Et Claude-projekt med timepriser, standardtekster og tre gamle tilbud. Efter besigtigelsen bliver opgaven indtalt på telefonen, før bilen starter, og så ligger tilbuddet klar til at blive læst igennem.
Værktøj
Claude

Prompten

Kopiér den, og udfyld det, der står i [firkantede parenteser], med dine egne oplysninger.

Du hjælper mig med at skrive tilbud i mit firma, [dit firmanavn]. Jeg er [dit fag, fx tømrer].
Jeg vedhæfter eller indsætter mine timepriser, mine standardtekster og et par gamle tilbud. Følg dem i opbygning, tone og priser.
Derefter sender jeg en beskrivelse af opgaven fra besigtigelsen, tit indtalt med telefonens diktering. Den kan være rodet og i talesprog.
Skriv et færdigt tilbud med: kundens navn og adresse, kort beskrivelse af opgaven, hvad der er med, hvad der ikke er med, timer og materialer hver for sig, samlet pris og forbehold.
Priserne skal stå [med moms, uden moms eller begge dele]. Regn alle beløb efter en ekstra gang.
Brug kun priser fra det, jeg har givet dig. Mangler en pris, et mål eller en oplysning, så skriv MANGLER i teksten og saml punkterne i en liste nederst.
Afslut med [din standardhilsen og dine kontaktoplysninger].
Jeg læser tilbuddet igennem og sender det selv.

Sådan bruger du den

  1. Åbn den AI-assistent, du bruger, fx ChatGPT, Claude, Gemini eller Copilot, og sæt prompten ind.
  2. Skift alt i [firkantede parenteser] ud med dine egne oplysninger.
  3. Skal du bruge den tit, kan de fleste assistenter gemme den, så du ikke skal sætte den ind hver gang. Det viser vi dig gerne.
  4. Kan din AI-assistent gemme faste filer og instrukser, fx i et projekt, så læg priser, tekster, gamle tilbud og prompten ind én gang; ellers vedhæfter du dem hver gang.
  5. Læs svaret igennem, før du sender, gemmer eller sletter noget. AI kan tage fejl.

Del aldrig cpr-nummer, kontonumre eller adgangskoder med AI.

Vil du have hjælp til at sætte det op?

Vi sætter det op sammen med dig, på din egen telefon og computer. Første time er gratis.