Spring til indhold

Inspiration

Her er eksempler på, hvad AI kan klare i en almindelig hverdag: hvordan det typisk ser ud før, og hvad man kan sætte op. Under hvert eksempel står en prompt, altså den besked, du skriver til AI'en. Du kan kopiere den og bruge den selv. Når vores første kunder har sagt ja til at dele deres historie, kommer de også her.

Start her: lad AI'en skrive din prompt

Kopiér prompten ind i den AI-assistent, du bruger, og skriv frit, hvad du gerne vil have hjælp til. AI'en stiller dig et par spørgsmål og skriver derefter en prompt, der passer til dig.

Prompten

Jeg vil gerne have hjælp til noget i min hverdag. Her er, hvad jeg drømmer om, og hvad der driller i dag:
[skriv frit og gerne langt: hvad du vil opnå, hvad der tager tid nu, og hvilke programmer du bruger]
Du skal ikke løse opgaven endnu. Din opgave er at skrive den bedst mulige prompt, så opgaven ovenfor bliver løst.
Stil mig først de afklarende spørgsmål, du har brug for, højst fem ad gangen, og vent på mine svar.
Når du ved nok, skriver du prompten i én blok, jeg kan kopiere. Den skal sige, hvad du skal gøre, hvad jeg giver dig, hvad jeg vil have ud, og hvad du gør, hvis noget er uklart.
Fortæl mig til sidst kort, hvordan jeg gemmer prompten, så jeg kan bruge den igen.
Spørg aldrig efter cpr-nummer, kontonumre eller adgangskoder.
Udfyld det i [firkantede parenteser] selv.

2 eksempler · Arbejdsdagen

ArbejdsdagenEksempel

Tilbuddet skrevet ud fra en indtalt besked

Før
Skrev hvert tilbud fra bunden i Word om aftenen efter besigtigelsen. Det tog tit en time eller mere pr. tilbud.
Det kan vi sætte op
Et Claude-projekt med timepriser, standardtekster og tre gamle tilbud. Efter besigtigelsen bliver opgaven indtalt på telefonen, før bilen starter, og så ligger tilbuddet klar til at blive læst igennem.
Værktøj
Claude
Se prompten
Du hjælper mig med at skrive tilbud i mit firma, [dit firmanavn]. Jeg er [dit fag, fx tømrer].
Jeg vedhæfter eller indsætter mine timepriser, mine standardtekster og et par gamle tilbud. Følg dem i opbygning, tone og priser.
Derefter sender jeg en beskrivelse af opgaven fra besigtigelsen, tit indtalt med telefonens diktering. Den kan være rodet og i talesprog.
Skriv et færdigt tilbud med: kundens navn og adresse, kort beskrivelse af opgaven, hvad der er med, hvad der ikke er med, timer og materialer hver for sig, samlet pris og forbehold.
Priserne skal stå [med moms, uden moms eller begge dele]. Regn alle beløb efter en ekstra gang.
Brug kun priser fra det, jeg har givet dig. Mangler en pris, et mål eller en oplysning, så skriv MANGLER i teksten og saml punkterne i en liste nederst.
Afslut med [din standardhilsen og dine kontaktoplysninger].
Jeg læser tilbuddet igennem og sender det selv.

Opsætning: Kan din AI-assistent gemme faste filer og instrukser, fx i et projekt, så læg priser, tekster, gamle tilbud og prompten ind én gang; ellers vedhæfter du dem hver gang.

Udfyld det i [firkantede parenteser] selv.
ArbejdsdagenEksempel

Kun de relevante jobopslag når frem til indbakken

Før
Læste 40 jobopslag fra tre jobagenter hver aften, og de fleste passede ikke.
Det kan vi sætte op
En Zapier-automatisering, der sender nye opslag til ChatGPT sammen med egne kriterier: fagområde, pendlertid og timetal. Opslag over 80 point lander i indbakken; resten lægges i en mappe med én linje om hvorfor.
Værktøj
Zapier + ChatGPT + Gmail
Se prompten
Du sorterer jobopslag for mig. Du får ét opslag ad gangen.
Mine kriterier:
Fagområde: [dit fagområde]
Pendlertid: [hvor langt du vil pendle, og hvorfra]
Timetal: [fx fuldtid eller deltid]
Andet: [det, der ellers er vigtigt for dig]
Giv opslaget point fra 0 til 100 efter, hvor godt det passer. Over 80 betyder, at jeg bør læse det. Passer fagområde eller timetal ikke, så giv under 50.
Står arbejdsstedet ikke i opslaget, så skriv det i sætningen i stedet for at gætte på pendlertiden.
Svar kun med to linjer, så automatiseringen kan læse svaret: kun pointtallet på første linje og én sætning om hvorfor på anden linje.

Opsætning: Lav en Zap i Zapier, der sender nye opslag fra dine jobagenter med prompten til et AI-trin (Zapier har trin til fx ChatGPT, Claude og Gemini) og lægger opslag over 80 point i indbakken og resten i en mappe i Gmail.

Udfyld det i [firkantede parenteser] selv.